Jeg hader...

Jeg hader mit navn... Jeg hader Vinther, eller rettere jeg hader vinter! Jeg elsker sommeren, jeg elsker festivalsstemningen, jeg elsker at møde nye mennesker, jeg elsker bær, jeg elsker kolde drikke når det er varmt, jeg elsker fødselsdag, jeg elsker inspirationen man får at folk der skal prøve at få lidt tøj til at se fedt ud, jeg elsker is...

Men jeg savner vinther... Jeg savner mørke og stearinlys, kaffe og kakao, især at få besøg af mennesker der kæmper sig igennem sneen og de mørke vinterdage for at komme til kaffe, jazz, snak og stearinlys, men jeg savner nye mennesker om vinteren, man er oftest lukket inde i sit lille varme hus og kommer ikke ud til nye ansigter, man er sammen med dem man kender, dem man kan kontakte og invitere til bekendtskabs-kaffe i sit eget private, velkendte hjem... Jeg vil ikke længere hedde Vinther... Hvad skal man også med et efternavn, man har et navn, Vinther er jo bare noget man bruger for at kunne kende personen hurtigt. "Du kender da Anna... Anna Vinther?" jeg vil hellere kendes ved det jeg kaldes og så, hvis det ikke er nok, ved det jeg kendes.. " Du kender da Anna.. hende der hører mærkeligt, velkendte ukendt, godt, stille, højt, melankolsk, rytmisk, syret musik, altid går i converse og med tørklæder, hende der er besat af kaffe, lytter Dan Turell, der vækker hele nabolaget når hun spiller klaver..."

-Hende vil jeg være! Ikke Anna. Anna Vinther.